Fun facts om julen

Topprofessionelle opgaver lige fra ide og design til opsætning og nedtagning

Juleudsmykning er vores kerneforretning i Juleministeriet

I 2021 havde vi for første gang en julekalender på vores sociale medier. Hver dag “åbnede” vi en ny låge med fun facts om både danske og udenlandske juletraditioner. Vi fortsatte julekalenderen i 2022, for det var åbenbart ikke kun os, der syntes, at de julede fun fact var underholdende at læse.

Vi har samlet dem her. Har du sjove ideer til, hvad vi skal supplere med, så skriv gerne til os.

Risalamande

Vi må runde danskernes selvopfundne favoritdessert til julemiddagen. En COOP analyse viser, at 9 ud af 10 danskere spiser risalamande juleaften. Blandt dem erstatter 4% kirsebærsaucen med f.eks karamelsauce. De vigtigeste ingredienser er naturligvis ris, fløde, sukker og mandler, tilsmagt med enten rom eller vanilje. På Arlas maleri i Slagelse fremstiller man fire-fem tons om dagen i julesæsonen. Og når man lægger det til de 3,2 millioner liter piskefløde Arla også producerer i december, ja - så står det lysende klart, hvorfor vi alle skal på intensiv slankekur i januar.

Lille Juleaften

I Finland fejrer man "PikkoJoulu" aftenen før sidste søndag i advent . "PikkoJoulu" betyder “Lille Jul”. Her har man specielle små juletræer, som er pyntet med miniature julepynt og små lagkagelys. I mange danske hjem er lillejuleaften også en aften, hvor mange dele-familier holder jul med dem, der ikke skal være sammen juleaften. Dagen og aftenen har traditionelt altid været en “praktisk” dag. I gamle dage var det ting som lysestøbning, bagning, slagtning og rengøring, men også den personlige hygiejne stod til at få den helt store tur. Det er måske deraf frasen “det årlige julebad” kommer fra?

Julet friturekylling

Friturekylling som julemad - lyder det ikke lidt mærkeligt? I Japan fejrer man ikke den kristne jul, men rigtig mange fejrer alligevel julen med friteret, paneret kylling fra fastfood-kæden Kentucky Fried Chicken. Op mod fire millioner japanere indtager hvert år en julemenu på en af de japanske KFC-restauranter. Det hele begyndte i 1974, hvor KFC lavede en kampagne med sloganet “Kentucky is Christmas”. Den tog japanerne til sig og har siden fejret julen på denne måde. Der er senere kommet en speciel menu med alt til måltidet inklusiv kage.

Juleudlængsel

Flere og flere danskere vælger at holde julen i andre omgivelser Danskernes fortrukne juleferie destinationer er: De Kanariske Øer, New York, Dubai, Thailand og Egypten. New York er faktisk ikke særligt imponerende, når det kommer til juleudsmykning i gaderne. Der er til gengæld en del på bygningerne og facaderne.

Stjerner åbner gaver

I nogle lande har man tradition for, at tidspunktet for åbning af gaver bestemmes af stjernerne. Den yngste i børneflokken skal kigge mod aftenhimlen og når barnet ser den første stjerne, er det et signal til, at nu må spændingen udløses og gaverne åbnes. Og hvad så hvis det er overskyet? Så forestiller vi os, at der er en voksen til stede, som tager kommandoen.

Lyskæder

Hvert år bruges der i USA lige så meget strøm på julelys, som man bruger i f.eks Etiopien eller El Salvador på et helt år. Den første elektriske lyskæde blev lavet af Thomas Edison i 1882. Defekte lyskæder ender oftest deres liv i den kinesiske by Shijiao, hvor man hvert år modtager omkring 10 millioner kilo, som bliver adskilt og genanvendt som enten nye lyskæder, møbler elller sutsko. Husk at Juleministeriet indsamler lyskæder til genanvendelse. I Japan findes et akvarium, som får strøm til deres juletræ fra en elektrisk ål fra Amazon floden. Ålen genererer omkring 800w, hver gang den bevæger sig og det er da et imponerende bidrag fra naturens side til hyggelig juleudsmykning.

Hvid Jul

10 gange siden 1900 har vi kunnet fejre julen pakket ind i sne i hele landet. Det var i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Vi er altid klar til en omgang hvid julesne.

Den største andel af julefans

Den kristne jul fejres i 160 lande af mere end to milliarder mennesker. USA er det land, hvor den største procendel af befolkningen fejrer jul, nemlig 90% af indbyggerne. I oliestaten Brunei er det ikke tilladt at fejre julen offentligt. Bliver du taget i at fejre jul, kan du risikere fængselsstraf på op til fem år og/eller en bøde på op til 20.000 US-dollars. Så det bliver nok ikke lige i Brunei, at Juleministeriet påtænker at åbne en afdeling.

Kinesisk julemand

I Kina kalder de julemanden “Dun Che Lao Ren” (dwyn-chuh-lau-oh-run) "Christmas Old Man." Prøv at sige det højt - det er lidt skægt og svært (især til en julefrokost).

Masser af genbrug

Genbrug i julen - er det andet? Julen er fyldt med traditioner og det er vel også en form for genbrug. Tænk over, hvor mange hjem, der pynter op med gamle julekugler, som er gået i arv, nisser som mormor har strikket osv. 98% af den juleudsmykning, Juleministeriet opsætter hvert år, er genbrug.

Fra alle os til alle jer

Siden 1958 har Disneys Juleshow været vist på tv. Juleshowet kom i 1960 til Sverige, Danmark fulgte trop i 1967 og i Norge ventede man til 1979. Men fælles for alle lande er nu, at Juleshowet vises juleaften om eftermiddagen. Seertallene taler sit klaresprog med over 1,3 millioner i Danmark, over 4 millioner i Sverige og næsten 1 million i Norge. Det er en hyggelig tv-tradition, der gør ventetiden juleaftensdag lidt nemmere for mange børn (og travle voksne i køkkenet).

Juletræer

De første kunstige juletræer menes at stamme fra Tyskland i det 19. århundrede. De var fremstillet af malede gåsefjer og dukkede op på grund af frygt for skovrydning. Den klarer man i dag ved at importere flere millioner træer til Danmark. Juletræer bliver heldigvis også genbrugt til flere fornøjelser. Mange zoologiske haver bruger hvert år juletræer som en ekstra adspredelse og legetøj til dyrene.

I toppen af træet

De fleste af os pynter juletræet med en stjerne i juletræstoppen. Men den ældste pynt til toppen, man kender, er en engel, som henviser til den engel, der viste sig for jomfru Maria og fortalte, at hun skulle bære Jesusbarnet.

København tænder det første juletræ

I 1810 bliver det første juletræ i København tændt med levende lys hjemme hos familien Lehmann i Ny Kongensgade. Det fik mange andre københavnere til at spærre øjenene op og derfra bredte juletræet sig snart som en steppebrand blandt det københavnske borgerskab.

Danse om træet

Det er en skandinavisk tradition at danse om juletræet og når vi gør det, bliver der i 89% af de danske hjem sunget "Højt for træets grønne top". Der er stor forskel i valget af de øvrige julesalmer mellem øst og vest for Storebælt. "Dejlig er jorden" er mere populær vest for Storebælt.

Juletræer til violinbunde

Og nu hvor vi er ved ”Højt fra træets Grønne Top” ... Du husker nok teksten ”Spillemand, spil lystigt op, nu begynder dansen…”. Lidt pudsigt at det allerbedste træ fra Normannsgran, vores foretrukne juletræ, også bruges til at lave de violinbunde, der kan spille op til dans, ikke?

Om juletræer

Siden 1947 har indbyggerne i Oslo givet et kæmpe juletræ til City of Westminster (London) for at vise sin taknemmelighed for briternes hjælp under 2.verdenskrig. Træet er kendt som The Trafalgar Square Christmas Tree. Prisen for et juletræ i USA er omkring 240 danske kroner og der sælges 24,5 millioner træer om året, så det bliver i runde penge til cirka en en milliard dollars. I Danmark dyrker vi hvert år omkring 10 millioner juletræer, hvoraf de 9 millioner træer bliver eksporteret. Det gør Danmark til verdens største eksportør af juletræer. Det tager 6-10 år i regn, storm, hedebølger og frost for et juletræ at bliver klar til stuen.

Et af de højeste træer

Et af de mest berømte juletræer er det 30 meter høje juletræ i The Rockefeller Center i New York, der tændte sine 50.000 multifarvede LED den 1. december. I trætoppen er placeret en fantastisk stjerne på 408 kilo med ikke færre end 70 arme/pigge, som er besat med svimlende tre millioner små Swarowski-krystaller. Træet alene vejer 12 tons og det tager mere end 14 dage at pynte træet.

Juletræer fra Georgien

Langt de fleste af vores juletræer stammer fra Georgiens 30-40 meter høje normannsgran. Her plukkes koglerne i trætoppen af lokale koglehøstere. Frøene spirer videre i bl.a. danske granplantager, indtil de når højden for juletræer til vores stuer. Normannsgran er danskernes foretrukne juletræ til stuen, og det er opkaldt efter den finske botaniker Nordmann, som opdagede træet i Kaukasus i Georgien i 1836.

Sankta Lucia

Den 13. december er Sankta Lucia dag. Lucia er skytsengel for de blinde, hvilke giver virkelig god mening, når man kender fortællingen om, hvorfor hun bar lys på hovedet. Hun var jomfruen, der kom med lyset til de mange forfulgte kristne, der gemte sig i byernes underjordiske katakomber. Lucia hjalp dem gerne om natten og bandt derfor en krans om hovedet med lys, så hun kunne have hænderne fri. Selve Lucia-optoget er en tradition, som vi har hentet fra svenskerne, som også hylder Lucia med bagværket Lussekat / Luciaboller. De har den smukkeste gule farve og en let sødme fra den safran, som bruges i dejen. Navnet Lucia kommer fra latinske lux, der betyder lys og som vi ikke kan få for meget af i den mørke tid.

Flettede hjerter

Det menes, at H.C.Andersen var ophavsmanden til det danske flettede hjerte. Helt tilbage i 1860 skulle han have flettet det første. I dag flettes hjerterne af selv de mindste hænder i børnehaven og i mange forskellige farver papir, som (vil nogen mene) kan ødelægge enhver form for æstetik på familiens juletræ.

Julesange

"White Christmas" er vel nok en af de mest klassiske julesange, vi kender. Den er solgt i mere end 50 millioner eksemplarer (eller 100 millioner eksemplarer, hvis alle udgivelser tælles med). Det sjove er, at den er skrevet af en mand, som ikke selv fejrede jul. Den amerikansk-russiske komponist Irving Berlin var jøde og deltog derfor ikke i fejring af den kristne tradition.

Svingtur med Dankort

Danskerne svinger i stor stil Dankortet i de første 23 dage i december for at kunne forkæle hinanden. Vi bruger faktisk så mange penge, at det svarer til byggeriet af halvanden Storebæltebro, altså 32 milliarder kroner.

De dejlige julesmåkager

Klejnen er den ældste julekage, som stammer helt tilbage fra middelalderen, da den kan bages uden brug af ovn. Jødekagen har sit navn fra de jødiske bagere, der solgte den lille smagfulde, krydrede småkage.

Honninghjerter fra middelalderen

Bagerens honninghjerter har også en lang forhistorie. Helt tilbage i middelalderen bagte man honningkager på klostre i Tyskland, Belgien og Polen. Herhjemme er det især Christiansfeld i Sønderjylland, der er kendt for honningkager. Her har man bagt honningkager siden 1783.

Tonsvis af and og gås

I Danmark spises der (primært til jul) omkring 7.000 tons and eller gås.

Kastanjer er de nye kartofler

I middelalderen var sukkerristede kastanjer traditionelt tilbehør til and eller gås. Sådan var det frem til 1800-tallet, hvor fattigfolkene fandt på et billigere alternativ. Så derfor nyder vi i dag de lækre sukkerbrunede kartofler juleaften.

Julemanden

Den julemand vi kender i dag, iklædt sit klassiske røde og hvide kostume, er ikke ældre end 90 år. Coca-Cola er ophavsmand til den glade og smilende julemand, som vi kender ham. Før det var han bare grå og kedelig…

Kalenderlys fra halvtredserne

Traditionen med at tælle ned til julen er gammel, men kalenderlys er relativt nyt. Efter sigende begyndte man i 1920’erne i de små hjem at tegne 24 tuschstreger på sit lys, indtil driftige fabrikanter i 1950’erne begyndte at fremstille de kalenderlys, vi kender i dag.

Julen sætter sig i kroppen på den fede måde

Højtidens lækkerier giver hurtigt et tykkere spæklag, der gør det nemt at udfylde julemandsdragten. Vi nyder gerne varm gløgg og æbleskiver ved mange lejligheder. Men hvis man skal kunne passe andet end julemandsdragten i januar, så er det måske værd at huske på, at der er 200 kcal. i 1,5 cl gløgg. Og snupper du tre æbleskriver til, lyder regnskabet på 500 kcal. Velbekomme!

Chips eller ej til julemiddagen?

Saltede chips til julemiddagen er et landsdelsfænomen. Næsten 90% af nordjyderne elsker at servere chips til julemaden, mens københavnere og nordsjællændere rynker på næsen af det.

Julegaver blev opfundet af de tre hellige mænd

Traditionen med at give julegaver er en kristen skik, der forbindes med barselsgaverne som de tre hellige mænd kom med for at fejre Jesus’ fødsel. De medbragte Østens mest eftertragtede og kostbare gaver til det nyfødte barn i krybben – nemlig guld, røgelse og myrra skær (myrra er harpiks). Gaverne til Jesus havde også symbolsk betydning. Guld var kongemetal og viste, at Jesus var himlens kongesøn. Røgelse blev brugt i ritualer som tegn på, at menneskers bønner og ofre steg op til Gud og røgelsen var tegn på, at Jesus var Guds søn. Og myrra var kendt både som parfume og som en salve, der blev brugt til balsamering af de døde. Den symboliserede de lidelser, som ventede Jesus. De tre hellige mænd kom fra hver sin verdensdel: Østen, Afrika og Europa og repræsenterede på den måde hele den kendte verden og blev set som tegn på, at Jesus åbenbarede sig som Guds søn for mennesker i hele verden.

Verdens mest streamede julesang

Mariah Carey's "All I Want For Christmas Is You’ fra 1994 er verdens mest streamede julesang på Spotify, og den skulle efter sigende have sendt mere end 60 mio. dollars ind på sanglærkens konto. Det var oprindelig ikke en sang, der blev spået den helt store opmærksomhed, men det gik altså helt anderledes.

Den mest populære julefilm

På listen over de mest populære julefilm topper den romantiske komedie Love Actually fra 2003 med Emma Thompson, Hugh Grant, Liam Neeson, Kiera Knightley m.fl. på rollelisten.

Italienerne går amok med julekrybber

Italienerne er vilde med julekrybber – for at sige det mildt og i december er de et velkendt syn i gadebilledet. I byen Dalmine har man sågar et krybbespil-museum med 500 julekrybber af forskellig alder, oprindelse, dimensioner og materialer. Måske en ide at besøge det på den næste ferie, hvis man er lidt juletrængende?

Frans af Assisi fandt på julekrybben

Munken Frans af Assisi skabte den første spektakulære julekrybbe i en grotte i 1223, og siden blev julekrybber vildt populære i Europa. I Nordeuropa dampede begejstringen af efter reformationen, men siden 1900-tallet er julekrybben igen blevet en vigtig del af vores juletradition.

Ligestilling indenfor rensdyr

Rensdyret er nået langt, når det kommer til ligestilling indenfor hovedbeklædning. Det er nemlig den eneste hjorteart, hvor også hunnerne får lov til at bære gevir. Hunnernes gevir er godt nok mindre, men vi synes, at det er klart bedre end ingenting.