Verdensmål

Vi tilbyder professionel service fra start til slut, herunder levering, montering og nedtagning

Vi vil aktivt gøre en forskel

I Juleministeriet anerkender vi fuldt ud nødvendigheden og rimeligheden i, at vi alle bidrager til at implementere de 17 globale udviklingsmål, som vi kender som FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er udviklingsmål, der frem mod 2030 forpligter alle FN’s medlemslande til at skabe en mere bæredygtig udvikling for både os mennesker og vores planet. Og det forpligter hver enkelt menneske, der kan bidrage til det, mener vi.

Fokusområder

Vi har i Juleministeriet særligt fokus på disse tre verdensmål, som aktivt påvirker vores beslutninger og vores hverdag:

Ligestilling mellem kønnene
Vi tilstræber at have en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i vores virksomhed og vi garanterer at alle, uanset køn, får samme løn for samme arbejde og lige kvalifikationer. Vi bekæmper alle former for diskrimination og mennesker af alle køn og seksuel orientering er mere end velkomne på vores hold.

Ansvarligt forbrug og produktion 
Vi ønsker i størst muligt omfang at reducere vores fodaftryk på naturen ved at prioritere produkter, produktionsform og partnerskaber, der fremmer et mere ansvarligt forbrug og produktion. Vi er Premium-partner med en af verdens førende producenter i udsmykningsindustrien, der har investeret betydelige ressourcer i at få en position som førende i både miljøvenlig og bæredygtig produktion og produkter. Vi sætter stor pris på at kunne udnytte den ekspertise og deres produkter i vores juleudsmykningsopgaver. Derudover gør vi umage med at tage hensyn til miljøet på en lang række andre punkter i det daglige. 

Klimaindsats 
Vi ser alle de drastiske konsekvenser af klimaforandringer forårsaget af CO2-udledning. Vi arbejder i det daglige på at mindske udledningen af drivhusgasser ved at indkøbe, genbruge  og anvende produkter, der mindsker den globale opvarmning.